FAQ

FAQ - ofte stillede spørgsmål

Hvor kan bogen Danmarks dybeste hemmelighed om REGAN VEST købes?

Køb her eller hos alle boghandlere.

 

Findes "Danmarks dybeste hemmelighed" som e-bog?

Ja, E-bogen kan købes her.

 

Kan jeg købe en signeret udgave af bogen?

Kontakt forfatterne@reganvest.dk

 

Hvad er forskellen på de tre bogudgaver?

De første to udgaver (kan kendes på at forsiden er sort) er skrevet med censur fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og NATO.

3. udgave er ucensureret, da REGAN VEST i mellemtiden er skrevet ud af det nationale beredskab.

Nu kan du læse alle hemmelighederne om REGAN VEST. Bogen er fra 1. til 3. udgave øget fra 176 til 360 sider.

 

Hvordan fik I tilladelse til at skrive bogen?

Vi anmodede om adgang til at bese anlægget og om at få udleveret informationer med henblik på at skrive bogen om den civile sektors beredskab under Den kolde krig. Efter en nærmere dialog og forhandlinger blev vores ønske til vores store overraskelse opfyldt. At stifte bekendtskab med denne kompromisløse og exceptionelt gennemførte atombunker blev én af vores livs største oplevelser.

 

Hvad står REGAN VEST for?

REGeringsANlæg VESTdanmark.

 

Hvorfor og hvornår åbner REGAN VEST som museum?

Bogens overvældende succes og interesse for REGAN VEST, var i følge Beredskabsstyrelsen medvirkende til at REGAN VEST blev skrevet ud af beredskabet. Da bunkeren ikke længere er aktiv, har myndighederne valgt at REGAN VEST skal åbne for offentligheden i 2020. Museet skal drives af Nordjyllands Historiske Museum. Mens vi venter på REGAN VEST kan vi anbefale den store udstilling om Den kolde krig og REGAN VEST i Rebildcentret som er nabo til REGAN VEST.

 

Er det for tidligt at man har skrevet REGAN VEST ud af beredskabet?

Vi får aldrig bygget et anlæg som REGAN VEST igen. I forhold til usikkerheden om det fremtidige trusselbillede mod Danmark samt den relativ lav årlig udgift til vedligehold (under en million) - synes vi, at man skulle have beholdt bunkeren i det nationale beredskab. MEN vi glæder os selvfølgelig til at alle kan komme ind og se dette fantastiske anlæg.

 

Hvor mange billeder er der i bogen?

Over 250 billeder i 3. udgave.

 

Findes REGAN VEST som undervisningsmateriale?

I starten af 2019 kommer der undervisningsmateriale om REGAN VEST.

Læs mere her.

 

Hvad er et pladskommandantskab?

Et pladskommandantskab er et militært begreb. Et pladskommandantskab oprettes normalt kun i krigstid – og kan være f.eks. for en by, der skal forsvares. Det er forsvaret, der drev REGAN VEST. Forsvaret oprettede derfor et permanent pladskommandantskab for REGAN VEST.

Pladskommandantskabet bestod i fredstid af en militært ansat major og en seniorsergent – samt en civil maskinmester og en montør.

Pladskommandantskabet har bemandet anlæggene i dagtimerne i hverdage. De daglige gøremål var vedligeholdelse og administration, undervisningsaftener for hæren, hjemmeværnet, flyvevåbnet, søværnet og de civile styrelser - samt planlægning af ibrugtagelse af anlægget under krig.

 

Kan REGAN VEST holde til en atombombe?

REGAN VEST er bygget til at kunne virke under en atomkrig. Men intet menneskeskabt kan holde til et direkte nedslag af et kraftigt atomvåben. Det gælder uanset anlæggets konstruktion og hvilken dybde det er gravet ned i. Anlæggets eneste håb er, at fjenderne ikke ved anlægget eksisterer, hvor anlægget er placeret, eller at de ikke kan ramme det med tilstrækkeligt store eller præcise bomber til at ødelægge det. Af denne grund har forsvaret og Civilforsvarsstyrelsen opretholdt et højt sikkerhedsniveau omkring REGAN VEST’s eksistens, fysik og beliggenhed. Først i 3. udgave (ucensureret) måtte vi skrive om atombunkerens placering.

 

Hvordan kunne folketinget skjule omkostningerne til REGAN VEST?

Folketingets Beredskabsudvalg (der var sikkerhedsgodkendte) kunne fortælle deres folketingskollegaer i Finansudvalget, at ramme-bevillingerne kunne og burde støttes.

 

Kan man kontakte forfatterne for spørgsmål?

Kontakt os altid gerne på forfatterne@reganvest.dk eller www.facebook.com/reganvest

 

REGAN VEST adresse?

REGAN VEST adressen er Røde Møllevej 22, 9520 Skørping, Rold Skov Nordjylland.

Bunkeren åbner først i 2020.

"Mens vi venter på REGAN VEST" kan vi anbefale den store udstilling om Den kolde krig og REGAN VEST i Rebildcentret

som er nabo til atombunkeren.

 

REGAN VEST åbningstider?

REGAN VEST-museet åbner i 2020 og skal drives af Nordjyllands Historiske Museum.

"Mens vi venter på REGAN VEST" kan vi anbefale den store udstilling om Den kolde krig og REGAN VEST i Rebildcentret

som er nabo til atombunkeren.

 

REGAN VEST foredrag?

Kontakt altid gerne forfatterne angående foredrag.

 

Findes der et REGAN ØST?

REGAN ØST består at BOC 1 og BOC 2.

BOC 1 er nedlagt og der var åbent hus inden lukningen. REGAN ØST BOC 2 er stadigvæk aktiv og hemmelig. Som det eneste medie kan du i bogen "Danmarks dybeste hemmelighed" se billeder indefra REGAN ØST BOC 2.

 

Hvor ligger REGAN ØST?

"REGAN ØST (BOC 2) ligger helt præcist et hemmeligt sted i Nordsjælland." Citat Henrik G. Petersen, kontorchef i Beredskabsstyrelsen.

Som det eneste sted kan man se billeder fra REGAN ØST i bogen "Danmarks dybeste hemmelighed"

 

 

 

Ses vi på Facebook?

Kontakt altid gerne forfatterne med forespørgsler eller spørgsmål:

forfatterne@reganvest.dk eller 23297401

 

Følg den spændende debat på Facebook om REGAN VEST.

Vi er mere end 6.000 medlemmer og vil gerne have dig med.

 

Copyright @ All Rights Reserved