REGAN VEST er opført som rent civilt anliggende. Under en national krise eller en krig har regeringen og den civile administration imidlertid behov for en meget tæt dialog med forsvarets operative ledelse. Denne militære kommandofunktion har naturligvis mindst samme behov for at kunne videreføre funktionerne i et forstærket anlæg, som de civile myndigheder har. Til dette formål blev der 10 kilometer vest for Viborg bygget et anlæg, der endte som et af verdens mest moderne bunkeranlæg.

 

Navnet ”Bunker 7” blev tildelt af Forsvarets Bygningstjeneste, men bunkeren er kendt under mange andre navne. Grundet sin beliggenhed kaldes den ofte Finderup-bunkeren eller Ravnstrup-bunkeren efter to nærliggende landsbyer som den ligger midt imellem. Bunker 7 er beliggende i det militære område Finderup øvelsesterræn.

Indgangspartiet til Bunker 7

Bunkeren er i lighed med regeringsanlæggene bygget til at modstå atomvåben bortset fra direkte træffere af bomber med stor sprængkraft - og kunne operere uafhængigt af tilførsler udefra i en periode på flere uger.

Fra indgangspartiet er der 100 trappetrin ned i dybet, før man når ind i selve bunkeren.

Bunker 7 blev bygget som operativt krigshovedkvarter (Static War Headquarters) for den NATO-kommando, som på dansk kaldes Enhedskommandoen og i NATO-terminologi Commander Baltic Approaches (COMBALTAP). BALTAP kommandoen blev oprettet i 1962 i erkendelse af, at Danmark, Slesvig-Holsten og Østersøen var én militærgeografisk enhed på tværs af landegrænserne.

 

Der blev fra bunkerens opførelsestidspunkt installeret et NATO-kommunikationsknudepunkt i bunkeren og i 1994 flyttede endnu en NATO-enhed ind i bunkeren - et luftoperationscenter kaldet Combined Air Operations Center 1 (”CAOC1”).

Indgangen til selve bunkeren

 

I 2004 blev COMBALTAP, som i mellemtiden havde skiftet navn til Joint Command North East (JC NE), nedlagt, og krigshovedkvarteret forsvandt dermed fra Bunker 7. Til gengæld blev CAOC1 kraftigt udvidet ved samme lejlighed.

Bunkerens formål blev derfor at overvåge og beskytte luftrummet over det nordlige NATO mod såvel fjendtlige stater, men også mod terrorangreb som mod New York og Washington 11. september 2001.

  Grundplan Bunker 7

Advarsel til uvedkommende. Bunkerens bevogtning var imidlertid så massiv, at ”truslen” var tom.

Bunkeren blev lukket og forseglet med beton og jord i 2013.

Læs mere i bogen.

 

Vedbæk bunkeren  

I 1951 oprettedes det danske kontrol- og varslingssystem. Operationscentral Øst (OC Øst) blev oprettet på flyvestation Værløse i midlertidige lokaler i en lille tidligere tysk bunker (Bygning 89a) og Operationscentral Vest (OC VEST) blev etableret i den store tyske bunker (Bunker 1137) på Flyvestation Karup. 

Bunkeren 2010

 

I slutningen af halvtresserne blev bunkeren i Vedbæk (bygning 20) bygget. Bunkeren er på tre etager, er på 3.000 m2 og ligger under jorden. Oven på bunkeren ligger der en betonkappe (kaldet ”skildpaddeskjold” ellers ”sprængkappe”) på 1,75 meters tykkelse, som beskytter bunkeren ekstra godt. Bunkeren var bygget færdig i 1959.

Da Vedbæk bunkeren stod klar i 1959 blev materiellet fra Værløse flyttet til Vedbæk under betegnelsen Flyverdetachement 500 (FLD500). Grunden til dette navneskift skyldtes, at operationer i fremtiden kun skulle ledes fra én Sektoroperationscentral (SOC). Sektoroperationscentral Jylland, som var beliggende i samme bunker som Flyvertaktisk Kommando (FTK) blev valgt, og den fremtidige Sektoroperationscentral Sjælland skulle ved klarmeldingen af bunkeren i Vedbæk udelukkende have status som Alternativ Sektoroperationscentral og uddannelsesenhed.

I begyndelsen af 1965 blev Track Production Centre (TPC) Vedbæk oprettet, da man ønskede at centralisere varslingsopgaverne ved at overføre radarbilledet via link fra Multebjerg, Skovhuse og Kastrup.

I 1968 blev Track Production Centre Vedbæk nedlagt, da bunkeren skulle bygges om for at blive klargjort til det kommende NATO Air Defence Ground Environment  (NADGE) system.

Da bunkeren var færdigombygget i 1970 skiftede den status fra Flyverdetachement til Operationscentral. I 1971 blev NADGE-systemet operativt og Sektoroperationscentralfunktionen overførtes fra Karup, og Control- and Reporting Post (CRP) funktionen blev overtaget fra radarstationerne i Multebjerg og Skovhuse. Kontrol af fly blev nu mulig fra Vedbæk bunkeren.

Operationsrummet i NADGE stationen i Vedbæk bunkeren. Foto: FHS i Finn Westergaard ”Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM”, Flyvevåbnets Historiske Samling

 

Ved Kontrol- og Varslingsgruppens (KVG) oprettelse i 1975 blev operationer videreført under betegnelsen Kontrol- og Varslingsgruppens Operationscentral (KVG-OCT).

I 1978 nedlagdes Kontrol- og Varslingsgruppens Operationscentral, og i stedet blev Eskadrille 500 (ESK500) oprettet som selvstændig enhed, der fik ansvaret for både Sektoroperationscentral og Control and Reporting Centre (CRC) funktionen.

I 1983 var NATO Airborne Early Warning Ground Environment Integration Segment installationen (NAEGIS) i Skrydstrup tilendebragt, og en tilsvarende ombygning af Eskadrille 500 i Vedbæk bunkeren kunne derfor gå i gang. Ombygningen var tilendebragt i 1985.

I 1986 blev Sektoroperationscentral -funktionen udskilt fra Eskadrille 500 og oprettet som selvstændig tjeneste under Chefen for Kontrol- og Varslingsgruppens Operationsafdeling. Sektoroperationscentral funktionen blev placeret i bunkerens underetage.

Organisationen holdt frem til 1994, hvor Sektoroperationscentral Vedbæk blev nedlagt som følge af en ny NATO kommandostruktur. I stedet oprettedes Interim Combined Air Operations Centre 1 (ICAOC 1) i Bunker 7 tæt ved Karup. 

Vedbæk bunkeren i slutningen af halvfemserne mens det var i brug. Foto: FHS i Finn Westergaard ”Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM”, Flyvevåbnets Historiske Samling

 

I slutningen af april 2002 besluttede Flyvertaktisk Kommando, at Alternate Defensive Operations funktionen også kunne udføres fra Control- and Reporting Post Skagen, Control and Reporting Centre Skrydstrup og Flyvertaktisk Kommando Situationsrum. Som konsekvens heraf ophørte i 2003 tilkaldevagtsordningen for Duty Controllere ved Alternate Defensive Operations Vedbæk.

 

Forsvarsaftalen af 1999 fastlagde oprettelse af en to-centerstruktur indenfor kontrol og varslingstjenesten, og i 2003 oprettedes Kontrol- og Luftforsvarscenter Øst (KLC-Ø) i Vedbæk. I Kontrol- og Luftforsvarscenter Øst struktur indgik tillige HAWK luftværnsmissilerne Afdeling Øst fra Flyvestation Skalstrup.

 

Forsvarsaftalen af 2004 fastsatte, at det fremtidige kontrol- og varslingssystem skulle bestå af én stationær og én mobil kontrol- og varslingsenhed. Begge enheder skulle være beliggende i Karup.

 

Den 1. januar 2005 overgik Kontrol- og Luftforsvarscenter Øst til kun at operere i dagtimerne og den 30. september 2005 blev sidste arbejdsdag i Vedbæk, idet enheden lukkede for operationer.

 

 

Forsvarskommandoens kontorbygning i Vedbæk.

Forsvarskommandoen blev oprettet på grundlag af forsvarsloven af 1969. I denne lov blev det bestemt, at Forsvarsstaben, Hærkommandoen, Søværnskommandoen og Flyverkommandoen skulle sammenlægges til en fælles kommando. Det blev bestemt at placere den kommende Forsvarskommando i Vedbæk.

 

Forsvarsministeriet pålagde derfor Forsvarets Bygningstjeneste at iværksætte bygningen af en moderne og funktionel bygning, som kunne rumme hovedparten af den samlede Forsvarskommando. Resultatet blev en bygning i moderne stil opført af stål og beton, placeret i det naturskønne område overfor Henriksholm og lige ved siden af Vedbæk bunkeren. I november 1972 blev bygningen taget i brug.

Flyverkommandoen, som fra starten havde en del af bunkeren, overdrog sine lokaler til den nyetablerede Forsvarskommando. Det store operationsrum er blevet ombygget til nye teknologier flere gange - senest moderniseret efter angrebet på USA 9/11-2001. Forsvarschefen med følge har også haft sine egne rum, en flere af dem ville under en national krise eller krig flytte sammen med regeringen i et af de civile regeringsanlæg.

Med forsvarsforliget 2005 - 2009 blev det besluttet at flytte Forsvarskommandoen tilbage til København. Den 24. juli 2006 flyttede Forsvarskommandoen derfor ind i bygningerne på Søarsenalet på Holmen, hvor man har adresse indtil Forsvarskommandoen endnu en gang flytter – nu til Ballerup

 

Nedlagt.

Vedbæk bunkeren er i dag nedlagt og dækket med jord.

Kontorbygnning.

Bunkerens hovedindgang, som er til højre for selve bunkeren.

Indgangen til bunkeren sker via en lang gang. Det skyldes at det er nemmere at forsvare sig mod overfald hvis fjenden skal trænge gennem en lang smal gang samt at gangen går ind under skildpaddeskjoldet, der skal beskytte bunkeren mod bomber.

Bunkerens operationsrum står i dag tomt.

Anlægget kan operere uafhængigt af omverdenen et godt stykke tid. Her ses det avancerede elanlæg.

Bunkerens nødudgang.

Tværsnit af bunkeren inklusiv den overliggende sprængkappe. Til venstre ses gangen, der fører hen til hovedindgangen.

Oven på bunkeren står der 40 fods containere, som var indrettet med føringscentral for nærforsvaret af området - samt alternativ kommandocentral i tilfælde af, at man måtte forlade bunkeren som følge af f.eks. brand.

Udvalgte militære bunkere opført under Den kolde krig

 

NATO's Bunker 7

Flyvematerielkommandoen fik fra 1987 et system som muliggjorde levering af plots fra Søværnets nye Cardion kystradarstationer til NADGE. Systemet (kaldet CRIS) blev udfaset i forbindelse med NADGE UPDATE projektet i 2000. Foto: FHS i Finn Westergaard ”Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM”, Flyvevåbnets Historiske Samling

 

Alternate Defensive Operations (ADO) blev indviet i 1995 i det gamle Sektoroperationscentral Vedbæk operationsrum. Alternate Defensive Operations var underlagt Chefen for Kontrol- og Varslingsgruppens Operationsafdeling og skulle kun oprettes efter ordre fra Chef for Flyvertaktisk Kommando, som et backup for ICAOC 1 i Bunker 7. 

Forsvarschefens tidligere kontor i Forsvarskommandoens kontorbygning i Vedbæk.

I baggrunden ser Vedbæk bunkeren.

 

Læs mere på facebook om Vedbæk bunkeren.