9.1 SYGEHUSBEREDSKABET
Sygehusberedskabet kan defineres som sygehusvæsenets evne til at kunne udvide og omstille
sin behandlings- og plejekapacitet (udover det daglige beredskab) såvel ved fredstidskatastrofer
som ved kriser og krig.
Når et hospital etablerer den højeste beredskabstilstand – altså gør klar til modtagelse af størst
mulige antal patienter – vil hospitalet udskrive alle patienter, som det under de givne
ekstraordinære forhold er forsvarligt at udskrive. Hospitalerne vil eksempelvis udskrive de
patienter, som er indlagt og forundersøgt med henblik på en behandling for en ikke-livstruende
lidelse (behandlingen udsættes da til senere). Videre vil patienter, hvis nødvendige
hospitalsbehandling er foretaget, blive udskrevet hurtigst muligt, således at supplerende, ikke-
livsnødvendige behandlinger og operationer, kontrolundersøgelser m.v. henvises til senere.
For Københavns kommunes vedkommende vil formentlig ca. 2/3 af de indlagte således kunne
udskrives. Samtidig vil man udskyde alle planlagte ikke-livstruende operationer og
behandlinger, således at der også indlægges mange færre patienter end under fredsmæssige
forhold. Personalets ferie og frihed m.v. vil blive inddraget, og man kan eventuelt i en kortere
periode overgå fra den sædvanlig 8 timers-vagt til 12 timers-vagter eller på anden vis forøge
personaleressourcerne. Videre vil de nødvendige forsyninger af forskellig art blive rekvirerede.
Sideløbende hermed vil en række lokaler, som til daglig anvendes til andre formål, blive gjort
klar som nødbehandlingsrum og som ekstra sengestuer. Man vil her især koncentrere sig om at
klargøre de i forvejen beskyttede/sikrede lokaliteter til behandlings- og opholdsfaciliteter,
således at hospitalet i videst muligt omfang vil kunne fungere, også selv om det skulle blive
udsat for større eller mindre skader som følge af evt. krigshandlinger.
Derudover er der muligheder for at etablere et antal alternative sengepladser, fortrinsvis til
plejefunktioner, idet der er indgået aftaler herom med hotelkæder.
Den nugældende planlægning på sygehusberedskabsområdet indebærer, kort beskrevet, at
hospitalerne i krise-/eller krigslignende situationer skal øge deres behandlingskapacitet mest
muligt og kun behandle det mest nødvendige. Disse mål kan selvsagt kun nås i tæt samarbejde
med det civile beredskab på sundheds- og socialområdet, og der er i delplanerne, for så vidt
angår disse områder, redegjort nærmere herfor.
Lovgrundlaget for beredskabsplanlægningen på sygehusområdet findes – udover i
beredskabsloven og sygehusloven – i sygesikringsloven og i bekendtgørelse om planlægning af
den præhospotale indsats og uddannelse af ambulancepersonale mv.
Sundhedsministeren har givet vejledende retningslinier for planlægningen af
sygehusberedskabet, ligesom Beredskabsstyrelsen har udsendt en lang række vejledninger
herom til sygehuskommunerne. For Københavns kommunes vedkommende sker den
sygehusberedskabsmæssige planlægning koordineret i ”Kontoret for Sygehusberedskabet”, som
er et fælles sygehusberedskabskontor for Hovedstadens Sygehusfællesskab (København og
Frederiksberg kommuner, inkl. Rigshospitalet) og Københavns Amt. Derved sikres, at de 2
områders sygehusindsats i påkommende fald er tæt koordineret, og at ressourcerne kan
udnyttes optimalt.