Formålet med regeringsanlæggene

 

Danmark havde med sin neutralitetspolitik succesfuldt holdt sig ude af 1. verdenskrig. Den danske regering forestillede sig derfor, at en venligsindet holdning over for tyskerne i mellemkrigstidsperioden kunne forhindre kommende fjendtligheder. Som et resultat af dette blev det danske forsvar reduceret til et niveau, der ikke havde nogen afskrækkende værdi. Tyskland brugte derfor paradoksalt nok Danmarks manglende evne og vilje til at modsætte sig en eventuel besættelse fra andre lande som et argument for invasionen af Danmark under 2. verdenskrig.

 

Under den efterfølgende kolde krig mellem øst og vest-magterne erkendte Danmark derfor, at et ubeskyttet land ville kunne friste Sovjetunionen til en besættelse i lighed med situationen under 2. verdenskrig. For at undgå det meldte Danmark sig derfor ind i NATO og forpligtede sig samtidig til at opstille et troværdigt forsvar og følgelig en planlægning, teknologi og logistik, der var krise- og krigsparat (totalforsvar).

 

Våbenteknologien havde fra slutningen af 2. verdenskrig og frem udviklet sig så meget, at det nu krævede beskyttelse af enorme dimensioner bare at minimere skaderne på de institutioner, der er så vigtige for, at en moderne stat kan videreføres under og efter en atomkrig.

 

Med baggrund i det af regeringen nedsatte regeringsudvalg af 1956 og lov om det civile beredskab af 1959 planlagde Forsvarets Bygningstjeneste derfor opførelsen af flere forstærkede regeringsanlæg – REGAN – hvorfra regeringen og dens krisestyringsorganisation kunne være beslutningsdygtig op til, under og i tiden efter en ødelæggende krig.

 

Finder der en udflytning sted til disse bunkere, vil regeringens og centraladministrationens virksomhed ske i stærk forenklet form blandt andet i kraft af det begrænsede antal medarbejdere, der fysisk kan flytte med. 

Under en udflytning er de centrale myndigheders primære opgave derfor prioriteret til at være forsvarsbestræbelser i diplomatisk, politisk og militær henseende – samt befolkningens beskyttelse.

Derfor vil de centrale myndigheder også først flytte ud, når al anden politik og administration må vige, fordi udsigten til krig er overhængende.

 

 

Læs mere i bogen - tryk her:

Køb bogen